Forsamling i Perleporten

  Om Perleporten

Dansk Teltmission holdt evangeliske vækkelses- og helbredelsesmøder med megen sang og musik hver eneste aften kl 18:30 året rundt. Ja, selv om mandagen lød det glade budskab i den gamle legendariske Zigeunerhal på Jagtvej 85 ved Nørrebros Runddel, 2200 København N. Stedet, hvor berømte solister som Victor Borge, Raquel Rastenni, Holger »Fællessanger« Hansen, Wandy Tworek, Johannes Wahl samt Svend Nicolaisen og hans orkester fordum svingede i tidens rytme, svingede stadig - indtil branden den 16. februar 2012 - nu bare til Herrens ære med kristen sang og musik, forbøn og lovprisningstoner, frelse, guddommelig helbredelse og Helligåndens fylde i de sidste 37 år af Zigeunerhallens historie.

Nu åbnes "Perleporten" hver søndag aften kl. 19:00  i  Nyt Håb, Damhus Boulevard 28, 2610 Rødovre. Der er gratis kaffebord en halv time før mødet.